Heidegger var en forfærdelig medløber & andre pointer fra en 20 år lang samtale om tyske filosoffer

October 24, 2017

Vi har et koncept for det folkeoplysningsprojekt, vi kalder for Deutschstunde: Som vært inviterer jeg de mennesker, som i avisen har skrevet om tysk lyrik, fortællekunst, film og klassisk musik, i studiet. Jeg har dog selv skrevet om tysk filosofi, og jeg vil ikke tale med mig selv i vores podcaststudie.

Derfor har jeg inviteret min gamle ven Christian Dahl, som er lektor i litteraturvidenskab ind for at tale om tysk filosofi. Ingen af os er filosoffer, men vi har i vores ungdom haft et Hegel-selskab og efterfølgende i vores tidlige voksenliv et Heidegger-selskab. Begge selskaber bestod af to personer. De samme to personer, som i denne udgave af Deutschstunde fortsætter en samtale, som har varet i tyve år.

Rune Lykkeberg er vært.

Find flere podcasts fra Dagbladet Information og tilmeld dig nyhedsbrev på information.dk/podcast. Du kan også finde vores podcasts i iTunes.

Køb bogen: Deutschstunde - 34 introduktioner til tysk kulturhistorie

00:0000:00

Mozart, Beethoven og Bach – vi introducerer de største tyske komponister

October 12, 2017

Deutschstunde er nået til de tyske komponister. Og også her har vores nabo mod syd med sin kolossale kulturhistorie tilvejebragt nogle af de allerstørste. Navne som Beethoven, Bach og Mozart er i vores alles horisont, men de færreste af os har overblik over dem.

Information har den mangeårige P2-medarbejder og forfatter til flere værker om klassisk musik Valdemar Lønsted i studiet til at forklare, hvad klassisk tysk musik er, og til at introducere de største inden for genren. 

Informations kulturelle dannelsesprojekt giver dig StraussSchubertMozartBeethoven og Bach i denne udgave af Deutschstunde.

Din vært er Rune Lykkeberg.

Find flere podcasts fra Dagbladet Information og tilmeld dig nyhedsbrev på information.dk/podcast. Du kan også finde vores podcasts i iTunes.

Køb bogen: Deutschstunde - 34 introduktioner til tysk kulturhistorie

00:0000:00

Achtung! Du vidste ikke, du havde brug for tysk lyrik

October 4, 2017

Tysk lyrik findes. Der er faktisk noget, som man kan kalde tysk lyrik og tale om som en helhed. Det er lige fra Friedrich Hölderlin og Rainer Maria Rilke til Durs Grünbein. Det er ikke alle og enhver, som kan se helheden og tale om de enkelte digtere.

Men det kan vores litteraturkritiker Erik Skyum-Nielsen. Han har anmeldt klassikere og nye forfattere i 39 år, han har introduceret verdenslitteraturen i serien I øjenhøjde og anmeldt den vigtigste litteratur i avisen.

Og han giver os i denne podcast tysk lyrik tilbage.

Det er aldrig for sent at læse tysk lyrik.

Rune Lykkeberg er vært.

Find flere podcasts fra Dagbladet Information og tilmeld dig nyhedsbrev på information.dk/podcast. Du kan også finde vores podcasts i iTunes.

Køb bogen: Deutschstunde - 34 introduktioner til tysk kulturhistorie

00:0000:00

Fra Lang til Tykwer: Den tyske filmhistorie på 45 minutter

September 28, 2017

Hvad er tysk film? Det er historiske hovedværker som Metropolis og nye kultfilm som Lola. Men kan man tale om ”tysk film” som en stil og en stemning, ligesom man kan tale om fransk film og svensk film?

Ja, det kan man ifølge Informations filmredaktør Christian Monggaard. Men det er anderledes, end man skulle tro.

Det forklarer han i det nye afsnit af vores genopdagelse af den tyske kulturhistorie,”Deutschstunde”, som denne gang handler om film. I vores arbejde med at give Jer Tyskland tilbage taler vi om hele den tyske filmhistorie fra Fritz Lang til Tom Tykwer.

00:0000:00

Goethe, Kleist, Mann, Grass og Böll – så er vi i gang!

September 21, 2017

Vi starter vores podcast-serie om den tyske højkultur med en samtale om de store tyske fortællere.

Vores litteraturredaktør Peter Nielsen fortæller, hvorfor det moderne Tyskland starter med Goethe, hvordan Heinrich von Kleist tager fortællingerne et nyt sted hen, og Thomas Mann bliver den store romanforfatter i det 20. århundrede. Vi taler også om Günter Grass og Heinrich Böll, der skriver om det Tyskland, der skulle genopfinde sig selv efter Anden Verdenskrig.

Vi starter helt forfra, alle kan være med, mens vi snakker os gennem de store forfatterskaber og ind i den tyske fortællekunst.

00:0000:00